Niels Poulsen nord for Saksild Strand ved Odder var tirsdag ude og gøde sin vinterrapsmark. Den fik 465 kg NPK21-3-10 svarende til knap 100 kg N.
Marken er sået den 10. august. Niels er lidt “fedtet” med kvælstof i efteråret, hvor marken kun har fået 30 kg N. Hans filosofi er, at afgrøden nok skal nå at få samlet tilstrækkeligt med kvælstof pga. den tidlige såning. I efteråret var der da også en super flot afgrøde, og her efter vinteren er det stadig en super flot afgrøde 😊
Marken har en meget flot grøn farve. Hjerteskuddene er intakte, der er hvide rødder, og afgrøden er godt i gang med vækst. Sorten er LG Armada.
Niels har taget rådene omkring tildeling af kalium til sig. I efteråret fik afgrøden 65 kg K i form af kali50 og NPK21-3-10. I foråret får den i alt 75 kg K i form af det netop tildelte NPK samt yderligere tilførsel af patentkali. I alt får afgrøden således 140 kg K.
Planen er tildeling af det sidste kvælstof i slut marts.
Niels har god grund til at være tilfreds med marken her i det tidlige forår 😊👌