🌽😎🔆 Findes der noget bedre end når maskiner, bemanding og vejret går op i en højere enhed?
Ikke hvis du spørger Rasmus😎☀️
Rasmus er i dag ude og så årets første Majsdemo, hos en af vores demoværter HSH Agro i/s i Hadsund.
I dag sår vi 8 forskellige majssorter som senere på året skal høstes som Kernemajs.
Der er denne gang tale om 7 velkendte sorter samt en enkelt ny spændende sort der skal vise sit værd.
Alle sorter er bejdset med Korit pro for at mindske angreb fra fugle og sammen men blandt andet Mangan og Zink sikrer vi en optimal fremspiring.
Marken er i det meget tidlige forår tilsået med 30 kg vårbyg for at mindske sandflugt fra marken.
For inden såning er der tildelt en god mængde svinegylle samt slam, også placeres der 100 kg N27 som Startgødning sammen med frøene, og de placeres i ca. 4-4,5 cm dybde.
Jordtemperaturen siger ca 9 grader her tæt på kysten og forholdene er optimale.
Jørgen Emil fra HSH holder godt styr på teknikken bag rattet i FENDT traktoren og der er blevet skabt et fremragende udgangspunkt for en spændende sæson 🌽👍