Meget flot forsøgsmark ved Seinhuus Gods på Stevns 😊
Marken er sået den 20. august, og alle planter er kommet på en gang og er kraftige og veludviklede. Der er sået efter 30 planter, men reelt er der nok nærmere 32-35 planter. Hverken snegle eller rapsjordlopper har været et problem i år.
Der er nedfældet biogasgylle svarende til 57 kg N. Det er noget mindre, end driftleder Christian Haagensen plejer at bruge om efteråret, men han prøver at indrette lidt efter den kommende kvælstofregulering.
Der blev målt biomasse i de kraftigste sorter, og højst biomasse havde LG Arrakis med 3,1 kg pr kvadratmeter. Det svarer til et kvælstofoptag på 140 kg/ha. Altså et optag på 2,5 gange mere, end der er tildelt marken 😉
Måske kan det snart være slut med flotte rapsmarker i dette område - eller arealet bliver væsentlig reduceret. Marker, der afvander til Fakse Bugt, reguleres hårdt. Det virker naturstridigt og ikke særligt fagligt, at raps - der er så god til at samle kvælstof op - skal straffes hårdt i den nye regulering! Heller ikke selvom det måske er den efterfølgende hvede, der er skurken. Men at skulle så efterafgrøder efter raps virker endnu mindre fagligt 🙈
Flot arbejde Christian Haagensen 😊👏